lørdag den 8. september 2012

Fakta om kyllingen.

Før hen var kylling noget man kun spiste i weekenden, men nu er det blevet en helt naturlig del af de fleste danskeres kost. Men hvilket liv har kyllingen egentlig haft inden den lander i køledisken? Kyllingerne ser umildbart ret ens ud når de ligger der i køledisken, men der er en betydelig forskel på om den har levet som konventionel kylling, frilandskylling eller økologisk kylling.

Her et par eksempler på forskellen på de forskellig kyllinger.

Konventionelle kyllinger går 20 kyllinger pr m2, det svarer til 40 kilo kylling pr. m2!! Hvor imod der "kun" må gå 12 friland kyllinger på samme areal, imens de økologiske kyllinger maximalt må gå 10 kyllinger pr. m2.
Derudover er der krav til, at både frilandskyllingen og den økologiske kylling skal have adgang til det fri, og at de skal have adgang til dagslys.
Det er dog kun hos den økologiske kylling, der er krav til, at der gives økologisk foder, og også kun denne kylling der har krav på, at have en sidde pind på 20 cm pr. kylling.
 Herud over er der en masse andre forskelle på konventionelle, frilands og økologiske kyllinger, den økologiske kylling lever cirka dobbelt så længe som den konventionelle, da der her er regler om, hvor hurtigt de må vokse. En konventionel kylling lever mellem 36 og 39 dage før slagtning, hvorimod den økologiske får lov at leve 63 dage.
En betydelig forskel der er på de forskellig typer af kylling, både hvad angår dyre velfærd og pris. Hvis i vil vide mere om forskellen på kylling opdræt, kan det findes på fødevarestyrelsen.dk

Det undre mig, at flere og flere tænker på at købe økologiske æg, men at de selv samme folk, glædeligt spiser konventionel kylling både 3 og 4 gange pr uge. Vi må tilbage til kun, at spise kylling ved særlige lejligheder, så vi prioritere den gode økologiske kylling, frem for de stakkels kyllinger der har haft en helt forfærdelig skæbne.

Jeg håber, at det også hos jer derude har sat en tanker igang næste gang, der skal kylling på menuen!

God weekend derude:-)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar